Om Firkløver Akupunktur / Akupunktøren

Akupunktøren

Akupunktør og Fysioterapeut Ann Jette Riis

Jeg er uddannet akupunktør fra Akupunktørakademiet i Århus i 2005.
Gennem uddannelsen har jeg arbejdet med akupunktur under supervision af uddannede akupunktører og har siden maj 2005 haft egen klinik.

I 2001 blev jeg uddannet fysioterapeut fra Fysioterapeutskolen i Århus, siden har jeg arbejdet på klinik og som underviser.
Arbejdet som fysioterapeut ønsker jeg at beholde sideløbende med akupunkturen, da jeg mener de to fag supplerer hinanden rigtig godt. Ved at bruge min faglighed fra begge behandlingsformer ser jeg kroppen og mennesket deri, som en helhed i et bredt perspektiv.
For mig som behandler er dette et meget stort privilegium, som jeg naturligvis ønsker at dele med mine klienter.

Livskvalitet og folkesundhed (trivsel, velvære) er det centrale i mit privatliv – noget der hver dag prioriteres højt i min families aktiviteter, kostvaner og i vores sociale liv.
For mig, som person er det ganske enkelt min interesse, og den er samtidig med til at skabe dét fundament, jeg behøver for at kunne rumme og behandle andre menneskers problemer af såvel fysisk som psykisk art.
Det at kunne hjælpe mine medmennesker og gøre en forskel i deres hverdag gør mig glad og giver mening for mig.

Personligt er jeg en meget åben og glad pige, som fokuserer på livets lyseste sider. Jeg trives godt med den store udvikling, mit arbejdsliv gennemgår i disse år, og er taknemmelig for min hverdag og for min tilværelse generelt.
Mit liv fungerer bedst under ordnede og strukturerede forhold, på samme tid er det nødvendig for mig at pleje min kreative side med et utal af projekter og fritidsinteresser.
Jeg er gift med Carsten, som er geolog. Sammen har vi  børnene Marcus og Kamille.

Min målsætning som behandler, er at yde en seriøs og effektiv behandling og dermed være med til at gøre en forskel i mine klienters hverdag.

Jeg er medlem af brancheforeningen - Praktiserende Akupunktører.
Gennem Praktiserende Akupunktører er jeg registreret som Sundhedsautoriseret Akupunktør.

Mange sundhedsforsikringer dækker helt eller delvist akupunkturbehandlinger udført af en Sundhedsautoriseret akupunktør.

Jeg har aftale med Sygeforsikringen 'danmark', som yder tilskud til akupunkturbehandling.

 
Akupunktør og Fysioterapeut Ann Jette Riis  | riis@aku-net.dk