Det er akupunktørens opgave at diagnosticere, hvilke meridianer og organer som energetisk er i ubalance og i hvilket omfang det påvirker resten af kroppen.
For at kunne stille den rette diagnose kræves der grundig gennemgang af patientens symptomer og de kropslige signaler.
Først gennemgås patientens opfattelse af sit problem, derefter bruger akupunktøren sine vigtigste diagnosticeringsmetoder som er tunge- og puls diagnose.
Pulsen, som føles i begge håndled, afspejler hjerterytmen og vidner om eventuelle energiubalancer i de indre organer. Pulsens karakter kan fx. være strenget, hul, tom eller glat.
Tungen spiller også en afgørende rolle i diagnosticeringen, da den som pulsen vidner om organernes funktion. Akupunktøren kigger bl.a. efter tungens fugtighed, form og belægning.
Herudfra danner akupunktøren sig et overblik over patientens ressourcer og kropslige ubalancer, og på baggrund heraf besluttes behandlingens tilrettelæggelse. Patientens kost- og motionsvaner inddrages også i behandlingen, da man herved kan understøtte akupunkturens virkning og forebygge tilbagefald.